Design på få kvadratmeter

Det flotteste flade, lydløse tastatur jeg kunne finde.

Ved du, hvor meget man kan få plads til på 7,2m2?

Man kan få plads til en tegnestue med 2 arbejdspladser, et personligt kursuslokale, masser af opbevaring og en morgenstund, hvor man møder ind og bliver helt glad i låget!

Lige nu sidder jeg sammen med min erhvervspraktikant Susanne Louise Stühler og vi er meget kreativt i gang med at få ord på alt, jeg kan tilbyde dig.

Et lille lokale, med store muligheder.

Jeg har haft dette lille lokale i omkring 2 år og har ikke haft tid til at få det som jeg ville, men endelig er det lykkes at få det gjort.

Endda helt uden at lave tegninger i computer, ja ved du nu hvad!

Nej, det var helt lav praktisk fantastisk befriende, på ternet papir, tommestok og en blyant. For det her skulle være et gør-det-selv  projekt.

 

 

Drømmen om det fedeste bord

Glad af sted til adskillige trælasthandlere, for jeg ville have en tyk bordplade i birke finér, for den dér lyse kant skulle stå, helt skarp og lækker.

Jeg er vant til at arbejde med inventar i butiks koncepter, det har jeg gjort siden 1996. På min rejse i inventarets verden, forelskede jeg mig i finerens udtryk, som jeg brugte da jeg udviklede butikskonceptet for Madam My, på Gammel Kongevej. 

Det var så ikke lige så let som jeg havde forestillet mig, på gør-det-selv markedet. Efter et par forgæves besøg i trælasthandler lykkes det endelig at få fat på et par store plader i 22 mm. birke finér og få fragtet dem med hjem. Min drøm var en tykkere plade, men det blev klaret ved at kantlime og skrue en strimmel plade på 100mm langs kanten. Efter tørring blev kanten skåret knivskarpt!

Dælme flot - synes du ikke?

 

Top pladen i den gladeste farve og struktur

Toppen skulle være bejdset i den fedeste glade farve jeg kunne tænke mig og følte mig ret vovet.

Mit ønske var at få en strålende turkis bordplade, hvor jeg kunne se trækstrukturen igennem.

Det var ikke så let endda, da jeg ved at finér har masser af lim i, kan bejdsen ikke trænge ned i træet . Bejdse fås heller ikke i så vilde farver.

Jeg var rundt flere steder, og jeg fik masser af gode oplevelser med på vejen rundt det var noget af det sødeste jeg oplevede, selvom det ikke var let. Det skortede ikke på hjælp fra hver ny farvehandel jeg var inde i. Jeg fik tips og tricks til, hvad jeg kunne gøre, og hvis de ikke kunne hjælpe mig, fik jeg endda et tip til, hvor jeg kunne gå hen og eventuelt få det, jeg havde brug for.

Processen bag bord overfladen

Det endte med at jeg fik fat i en farvet transparent Pinotex Gulvlak, hurtig tørrende, vandbaseret til indendørsbrug, mat - glans 20. Da den var meget blå og det ikke var den farve jeg ønskede fik jeg en lille portion gul farve pasta med, med beskeden "husk nu kun få dråber ". Det var vist ikke nok til min farve. Jeg gik glad i gang og følte mig helt sat tilbage til studietiden på Design Skolen, hvor alting nysgerrigt blev studeret. Det tog lidt tid og tålmodighed at ramme den rigtige farve, men det var det hele værd. 

     

Alle kanter skal afmaskes med malertape, vær meget grundig med at få kanten lige afmasket. 

Start med at påføre 1 lag lak med farve, påført let med pensel og efterfulgt af af en hurtig fordeling med en fugtig svamp.

Tørre tid. Fladen slibes let. Derefter 1 lag lak uden farve. Tørre tid. Slibes let igen. Voila....

Ja og så skal det selvfølgelig monteres på væggen så der ingen bordben er, med et par gevaldige Aluminium hyldeknægte, bordpladerne rokker sig ikke ud af stedet.

Prikken over I'et, et smukt whiteboard - jo det findes.

Jeg har overtrukket et par blød masonitplader med stof til opslagstavler til at opsætte med nåle.

Jeg ville meget gerne have et whiteboard så jeg kunne skrive mine idéer op, så de ikke forsvandt, og tegne på når jeg holder personlige CAD kurser.

Prikken over I'et er selvfølgelig det fedeste whiteboard jeg kunne finde. Glas whiteboard var udelukket, da jeg indimellem skal lave undervisnings videoer med lydoptagelser. Min Design kollega Bente Phillip, Abita, rådede mig til at se på Whiteboard Air fra Lintex. Det er helt enkelt uden kant og trukket let ud fra væggen, så det nærmest svæver.

Det er simpelthen prikken over I'et. Jeg bruger det hver dag, jeg er på tegenstuen.

  

Jeg bliver så glad i låget, når jeg møder ind på tegnestuen.

Det er hele arbejdet værd.

Hvad synes du?

Rigtig god CAD dag til dig - hilsen

Pia Stender

 
 
 

Mette Grith Baungaard Holmelin

Som projektleder hos Pandora, er det vigtigt jeg også kan håndtere Revit og har forståelse for programmet.

Det var med lidt nervøsitet jeg startede mit Revit kursus hos Pia Stender – det er mange år siden jeg har tegnet !

Men nervøsiteten forsvandt som dug for solen, da Pia ....

Mit 3-dages kursus var bygget op over 2½ uge så jeg havde ........

Læs mere - klik her!

Jeg vil til hver en tid, anbefale Pia som underviser.

Mette Grith Baungaard Holmelin

Project Manager, Group SDP 

PANDORA A/S